Hør — gennem Luften — den gamle Klang
Hører I — højt over Sværdenes Sang —
Julenatsklokken: Ding — Dang, Ding — Dang!
Du, der vil kun gaa paa, gaa frem,
du, der er syg efter Børn og Hjem —
lyt gennem Mørke og iskold Em.
Julenatsklokken: Ding — Dang, Ding — Dang . . .
Livet er ikke en blodig Sang.
Livet er Jorderigs Jubelklang.
Hører I Røsten, som dyb og øm
kalder hinsides den stride Strøm —:
Kom til mit Rige af Glans og Drøm!
Ak — mens vi skaber en Smertens Jord
er der en Længsel, hvoraf vi gror,
er der et Under, som i os bor.
Om os gaar tordnende Livets Strøm.
Stilhedens Stemme er dyb og om.
Julenatsklokken er Drømmens Drøm.
Bøj, o Kriger, dit Hoved — hør
Malmet, der Klange i Natten strør,
Røsten langt borte, som hulker og dør . . .