Hans Liv var Drøm og Vandring,
hans Sjæl var Øst og Nord,
var Øresund og Steppen,
hvor Vemodsgræsset gror.
Hvor har han elsket Verset,
inddrukket Sangens Fryd!
— Hvor var der i hans Stemme
en stille Klagelyd!
En Digter udaf Danmark —
men fjern laa Danmarks Ø.
Der fløj en ensom Maage
over den sorte Sø.
Tilbage, hjem — tilbage.
Og atter bort, mod Øst.
Hvor lød der som en Hulken
af Bølger i hans Røst . . .