Tavs staar Vampyren —
se, Offret er bragt,
for hendes Fødder
hans Hoved er lagt;
han, som for frem med
afsindige Bud,
død er hin Elsker
af Ørknen og Gud.
Fast staar hun plantet,
hendes Aasyn er Glans —
ak, hendes Skønhed
er evig — som hans!
Aldrig skal Brysterne,
faste og smaa,
aldrig skal Lændernes
Ynde forgaa.
Han, som fornægted
din Mund og dit Skød,
aldrig besejrer han
dig — Jomfru Død!
Bloddrikkerlæberne,
Øjnenes Is —
tyst skal du skænke os
Rus og Forlis.
Men mens vi drikker
din duftende Vin,
véd vi — hans Skønhed
er evig som din.
Se, som et Kildevæld
Drømmerens Mund
aabner sig —: „Drik
af mit Væld og bliv sund!”
Hvergang én svigter dig
og dine Bud,
er det hin Elsker
af Ørknen og Gud,
er det hin Daare,
som tog ham ved Haand.
— Aldrig besejrer du
Drømmerens Aand!