Den Luft over Vandet — en Taage af Sol
om Pakhuse, Dampere, Brygger!
— Det irgrønne Taarn i et blændende Bad!
O, Soldis og slørede Skygger!
De losser derovre — hør Dampspillets Larm!
En skrap og henrykkende Vise!
— Et Sejl glider frem af den frodige Glans,
langsomt i Foraarets Brise . . .
Vogntoget gaar over den dirrende Bro —
og Vandet er grønt under Broen.
Det rinder langs Bolværkers Muslingeflor,
det rinder — som Foraarsuroen!
Dèr ude er Solskinnets sitrende Hav!
Dèr ude er Byer og Lande!
At staa paa et Dæk og se Bølgernes Fryd —
og Verdens berusede Strande!