Rheden er blaa og kruset.
Langt ude — Sletter af Blaat.
De Hammerslag fra Værfterne.
Og — sagte — Bølgebruset.
Det er min blaa, min unge Drøm,
som skinner i den friske Dag.
Det er min Fortids Røster,
De Hammerdrøn, de Bølgeslag.
Jeg mærker i den lyse Luft,
uendelig svag — fra fjerne Aar —
en Tjæreduft . . .