Det dufter sødt og stille
fra Sommermarkers Hø,
mens gennem Luften flyver
en Sværm af Blomsterfrø,
der kommer dunkel Vellugt
fra store Skoves Skjul,
og højt i Himlen gnistrer
Guldsolens Flammehjul.
Det bruser, det toner
igennem Straa og Trær,
fra Blomster, fra Kroner:
den Elskede er nær!
Se, Valmu staar ved Valmu,
de skælver Kind mod Kind —
nu stryger gennem Verden
den store Sommervind!
Mod Strandens Hvidhed skummer
de viltre Bølgers Hær
og synger, mens de segner:
den Elskede er heri
— Den Elskede, hun smiler
i Mødets dybe Stund,
og Livets Længsel skænker
hun stolt sin Favn og Mund.
O Hjerte, der fører
et Hjerte til den Fest,
som aldrig ophører
og véd ej anden Gæst!
Den store Verden bliver
saa tyst og skumringsblaa —
mens Nattergale henrykt
fra mørke Buske slaa!