Hvor underligt kan Sols og Skyers Hvidhed
fremvældende forvandle sorte Gader!
— O, Regnluftsflammer! — forstadsfjerne Egn,
hvor jeg i Sol og Sølv og Skønhed vader!
Det dufter koldt af Frugt — der risler Dufte
af Høst og Fjernhed i de skønne Gader.
. . . Se Lykken kommer, i den hvide Dag,
hvis Luft er fyldt af Kilder og Kaskader!
Hun kommer, kommer — ung, med Slør, der flagre!
Med Skridt, der vugger som mit Hjertes Dans!
— Fra hendes Blik, fra Mundens vaade Rødme
udstrømmer Smilets store, søde Glans!