Et Skib, der rankt og hvidklædt skrider frem, berust af Magt,
et Skib, hvor — under Solsejl, mellem Klaser af Bananer —
Afrika og Asien i gult og højrødt flaner —
igennem mine Drømme sejler ofte denne Pragt.
Jeg drømmer, jeg er Barn endnu — et ungt og fyrigt Blod,
der født paa dette Solskib, fjernt fra de sorte Byer,
fik skænkende af Havet og Asuren uden Skyer
den mægtige Vellyst og det endeløse Mod . . .
En hersker som en Konge paa den skinnende Fregat,
og jeg er Kongens Søn — over Hoben højt betragter
jeg i hans Stjernekikkert den gyldne Tropenat.
I duftende Kahytter som Kærtegn Kvinder stryge
min Haand mod Barmens Silke, over Kindens brune Lød.
— Og i min Sjæl er Sejren og Ækvator solens Glød!