Byen er hvid som en Jomfru,
og Himlen er adelig graa —
men Slottenes grønne Tage
højt imod Skyerne naa.
O, kongeligt skinnende Kobber,
stribet af Vidundersne!
— Vinterens grønlige Vande
synes jeg fjernt at se . . .
Drømme om Hav og Kulde!
om ensom, sitrende Sø!
— Det henrykte Hovmods Bølger,
der ile og dræbe og dø!
Højt under Himlens Skyer,
mellem Flager som Havenes Is —
Skønhedens frysende Strømme
fra Vinterens Paradis!