9. Oktober 1896.
Mit Hjertes Drøm om Liljer — min Drøm fra jeg var Barn —
har nynnet mig en Vise om den, der elsker Livet,
har hvisket om, at Haabet og Sejren ham bli’r givet —
for den, der elsker Livet, gror der Liljer over Skarn.
Du fandt de hvide Liljer — dèr, hvor andre kun fandt Skarn,
i fjerne skønne Haver bag underfulde Slotte;
du for ad Livets Veje, og de blomstred, hvor du traadte —
du fandt de hvide Liljer, jeg drømte om fra Barn.
Du var den store Elsker! Det er din Ungdoms Daad.
— Gud signe hver, som elsker den Jord, hvorpaa vi træder,
Gud signe den, der synger for Sjælene — og græder
og hæver sig til Lovsang og Jubel gennem Graad!