Eksotisk DuftEfter Charles BaudelaireNaar jeg tavs, med lukkede Øjne en Høstkveld, der gløder,aander Vellugten ind fra dit blodvarme Bryst,aabenbarer sig for mig en lykkelig Kysti blændende Dis af en Sol, der forbløder;en dovent drømmende Ø, hvor Naturen skaber frodigtæventyrlige Træer og Frugt med en gylden Saft;og Mænd, hvis slanke Legemer er fyldt af spændstig Kraft,og Kvinder, hvis Blik er forunderlig frimodigt.Tryllet bort af din Vellugt til Paradislande,en Havn jeg ser med Master og Sejl fra alle Strande,der, endnu trætte, hvile efter Bølgernes Dans;mens de grønne Tamarindetræers Dufte, der strømmegennem Luften allevegne og betage min Sans,blandes med Matrosernes Sang i mine Drømme.