Ved Trommernes Hvirvel, ved Hornenes Klang
Vi drage mod Fjendernes Skare.
Lad Kuglerne regne, saa fast er vor Gang,
Og Kuglerne kjækt vi besvare.
Hurra!
I sluttede Rækker mod Fjenden vi gaae.
I sluttede Rækker paa Flugt vi ham slaae.
Med Guldet Soldaten ei række kan vidt.
Det løber saa glat som det kommer.
Men Jernet, det bruger han til det er slidt,
Med Jernet i Haanden han kommer.
Hurra!
Af Jernet han smedder, i krigerisk Færd,
For Frihed en Bøsse, for Æren et Sværd.
Og om end i Slaget hans Hjerteblod flød,
Og brast under Kampen hans Øie,
For Landet, ham fødte, han vinder sin Død,
Og hviler paa Fædrenes Høie.
Hurra!
Han lever i Rygtet, hans Død er ham let.
Han segned’ for Landet, for Frihed og Ret.