I, der steg mod Rummets Renhed,
da Alverden saa jer falde
i sin enige Gemenhed.
Hvor jeg kender jer og elsker jer og lider med jer alle.
I, der stærkest stod og strede
fyldt af Heltetro paa Sejr;
det er jer, hvis Pris jeg synger
i de Tusind Taabers Lejr.
Jeg er bunden til de andre —
til en Hær hvormod I strider;
jeg kan se, hvor stærkt I lider,
og hvor eensomt I maa vandre.
Aah! jeg hører gennem Natten
disse skønne Stemmer kalde —
Hvor jeg kender jer og elsker jer og lider med jer alle.
Du skal bæres bort til Baalet,
mens du synger om din Lykke
— og paa Baalet skal du slænges,
og din saare Sjæl skal flænges
af en Verdens gridske Fingre.
Paa dit varme, rige Hjærte
skal de tunge Fødder træde,
mens du digter om din Glæde.
og med Heltetro paa Sejr
skal du saares — du skal falde . . . . . .
. . . . . hvor jeg kender jer og elsker jer og lider med jer alle . . . . .