Land, mit Land —
Avgust 1914.
Avgust 1914.
Land, mit Land, nu vokser Vejret
længe varslet, vildt og stort;
Høstens høje Guldsol ruller
mod et Blodslugs Kæmpeport.
Tordner mod os Dommens Time?
Summes op hver Skyld og Brist?
Har en Verdensskæbne voldet
os den sidste Naadesfrist?
Skal vort Hjærtes dyre Eje
nu i Surturbranden dø?
Denne Sagnets Svanerede
ankret i den salte Sø!
Denne Guders hvalte Højsal!
Denne Slægters frelse Gaard!
Dette Hjem, hvor Barnets Stjærne
end har Glans til graanet Haar!
Tænk, om disse solblaa Strømme
skifted Tonefald og Røst!
Om de dybe Skove sused
andre Sange mod vort Bryst!
Om det sank, det Korsets Banner,
plantet fast i Rigets Hegn,
og Skærsommerhimlen sortned
under Nordens Stjærnetegn!
Nej og nej — hver Tvivl forbandet
nu er Folkets Samlingsdag.
Hvert et Sind sig magtfuldt knytte
fast til fælles Værnetag!
Vaagne Viljer, stærke Hjærter,
Offermodets Bavnebaal —
Kend et mægtigt Svulm af Kræfters
Sammenspil som Sang af Staal! —
Fædreland, vort Hjærtes Lykke,
aldrig elsket før som nu;
maa Du frelst i Vaarsol skinne,
kronet af vor Æreshu!
Hærdet fast til højnet Stræben,
under Farens Flammesky,
stride frem al Folkets Vilje
mod et genrejst Danmarks Rosengry!