Engelbrekt Engelbrektson
Efter K. G. Ossian-Nilsson.
Efter K. G. Ossian-Nilsson.
Engelbrekt red sig for Vadstena By
med tusind Bønder fra Dale.
Bag sorte Graner saas Lyset gry:
Da raabte Høvdingen: „Dagen er ny,
og med Rigets Herrer vi tale,
i høviske Ord, men med passende Gny
og ve dem, der kun Løfter os male!
Gud naade den Foged, der lægger sin Haand
paa Sverriges Svende og Tærner;
og Herrerne, om de ej bryder hans Baand.
Men er deres Ord kun som troløst Sand,
saa driver vi ud dem af Sverriges Land;
saa slaar vi dem ind deres Hjærner
med Skækter og Morgenstjærner.”
Bønderne drog imod Vadstena By —
og Minerne Uvejr bebude.
De nærmede sig som en Tordensky,
just som Dag over Tage begyndte at gry,
og Herrerne spejded bag Rude.
Og hastigt Visen sig vendte paany:
„Hvem er det, som mylre derude?
Hvad gælder Jer Rejse, I ærlige Mænd,
I tusind Bønder fra Dale?
Hvad er nu i Sverrig paa Færde igen?”
„Se, med os er Engelbrekt, Sverriges Ven;
og sover de Vadstena Haner end,
se, Tiden er vor, og vi gale,
at Dagen er vaagen i Dale!”
Engelbrekt mødte i Herrernes Sal
og agted ej Øjnenes Vrede:
„Af glatte Ord har I nok mig sagt;
det sidste Valg for Jer Haand er lagt!
I gøre mig ærligt Rede,
og sige aabent, hvad er Jer Agt —
eller kastes derud til de vrede!
Ej halvt vil jeg bygge Frihedens Værk
for Sverriges Svende og Tærner:
I vide os Ret, Hr. Bisp, eller mærk
hvor lidt Jer baader Jer viede Særk.
En Skalk er en Skalk, om Læg eller Klærk
ej Forskel paa Skalkes Hjærner
gør Skækter og Morgenstjærner!”
Engelbrekt dømte i Vadstena By,
holdt Junker og Bisp i Kraven —
Bønderne spændte Buer mod Sky:
højt imod Svalen steg deres Gny,
som Fugleraab i et Morgengry —
thi Natten var heden dragen,
og paa Himmelens Bro stod Dagen.