Sejren på Gratehede
Sang ved Mindefesten i Torning d. 23. Oktober 1907
Sang ved Mindefesten i Torning d. 23. Oktober 1907
Mel.: Hil dem, der kæmped —
Mel.: Hil dem, der kæmped —
Stormbyger strøg på Vinger blå og brede
vildt om vor Grund,
hærgede Hedens lave Lærkerede,
styrted vor Lund.
Uår og Ufred øded vore Lande,
Tidsler og Tvedragt trued Folkets Håb;
Blæsten bar om Strande
Kamplurens Råb.
Fædreneland! Så tit din Lykkes Lue
blegned bag Sky,
steg dog påny som Sol ad Himlens Bue,
frelsende ny.
Mente Dig Mismod håbløst dømt til Døde,
atter der blåned Morgen om din Gård;
Ry og Roser røde
kroned din Vår.
— Lavt stod din Stjærne, blindt stod dine Sønner
Sværd imod Sværd;
da meldte Sol, i Sale som i Rønner,
fejrere Færd.
Dagen, der dæmred over Grate Hede,
voksed i Vælde, strålende og stor,
fjærnt ad Baner brede
blomstred dens Spor.
Dådstid blev født i sene Solfalds-Luer;
Høstløvets Dans,
Stålet, der lyned over Lyngens Tuer,
varsled dens Glans,
Mandshu fik Mod, og Hjærter Lyst at bære
Enhedens Højsang over Sund og Sø,
Danmarks Riges Ære,
Fremtidens Frø. —
Fædreneland! Har siden hårdt Dig hærget
Fjendernes Gros,
vist skal endnu Du se din Odel bjærget,
Tvivlsmål til Trods.
End har Du Mænd, hvis Hu står til at stævne
fremad mod Sejrens solomstrålte Strand,
stærke Hjærters Ævne,
Viljer i Brand.