Nej, nej, mit Land, Du skal ej dø,
trods Stormvejrsvarsel om Dig står,
og ej skal onde Urters Frø
forøde Høsten i din Gård.
Og gled bag Sky din Sejerssol,
og voksede for Dåd der Svig —
vi bjærge vil din Hædersstol,
trods Ravneråb og Skarveskrig.
Det skal gå frem mod Vår påny,
med Søndensol for Slud fra Øst,
mens Tvivlens sorte Fugle fly
for Morgenlærkers rene Røst.
Hvor besk et Bæger Du har tømt,
hvor ondt det vælded i din Vang,
skal alt, hvad dejligt Du har drømt,
gå frem mod Dag i Dåd og Sang.
Det gror dybt i din gode Muld,
det drømmer i din sunde Lænd;
det gryr i Maj og Morgenguld
mod anden Tid og andre Mænd.
Og friet ud af Mismods Klo
skal vel få Lyd den gamle Sang
om fulde Hjærters Kæmpetro
og stærke Viljers Sejersgang.