Kan du huske Ali Baba,
kan du huske vor grønne
Syrengrotte, løvrig og sval,
hvor, mørk som den skønne
Fyrstinde af Saba,
og brunøjet, spænstig og smal,
Du sad og fortalte
og Billeder malte
fra Tusind og een Nats Æventyrsal.
Og Kjolen af Silke
Du arved af Arven
fra Mormors Dage
var mygeste Silke jeg saa;
af den, som med Tiden
ej bleges i Farven,
men ændres og omsys
til Døtre og Døtrenes smaa.
Hvor lifligt at læne
sit Hoved mod Silken
og nyde hver Krumme
af Vidundersagaens Ord,
som Spurvene nyder
ved Traven, paa hvilken
det bedste de vide
er sat som paa Gæstebudsbord.
Kan Du huske Ali Baba,
og Røverne i Natten,
og Aanderne og Varmen
i Ørkenens brændende Sand;
kan Du huske Abu Hassan
med Tøflen i Ærmet,
Du Dronning af Saba
og Bagdad og Wak-Wak-Land?