Solen, Solen, født er Dagen,
det er Morgen over Lande,
alle glade Kilder klinger,
Sus af unge, stærke Vinger,
Brus af forårsblide Bølger
går som Luftning om din Pande.
Og en salig Fryd Dig favner,
strømmer frem fra Løvhavs-Kroner,
klinger ud i Fløjtetoner,
brænder som en Alterkærte
mens det skælver om dit Hjærte.
Tusind Røster mod Dig råbe:
Grib din Længsels Arverige,
det er Dagen, den der blåner
bredt med Himle over Himle,
med en ung og nyskabt Verdens
gyldne Skatte i sit Skrin.
Den vil Sejerskransen binde,
der skal om din Tinding skinne,
den er din!