De står der, stolte og stille
i Nattens kølige Luft;
de kvæges af Mulmets Kilde,
mens spædt Cikaderne spille
og Lyngen ånder sin Duft.
De står blandt Vejbred og Hvene
som Vagt om Alfernes Drøm,
som Kærter om Offerstene,
som Tanker, ranke og rene,
i Tidens plumrede Strøm.