I Spillemænd! Tag Fedelen og gaa;
strø Rosmarin, I unge Piger smaa!
Nu er den skønne Lore lagt paa Straa.
I Gaar, i Valborgfestens varme Glans,
om hendes Haar laa Vaarens Blomsterkrans.
Borgherren selv bød hende op til Dans.
De dansed over Plænens Urter smaa;
saa smukt et Par man vistnok aldrig saa.
Borgfruen stod der mørk og saa derpaa.
De dansed henad Havens Nøddegang,
de dansed ad den foraarsgrønne Vang;
de dansed, til de sidste Strænge sprang.
Og da de dansende med Kind i Glød,
og Par ved Par den svale Cider nød,
Borgfruen selv et Bæger Lore bød. —
I Spillemænd! Tag Fedelen og gaa;
strø Rosmarin, I unge Piger smaa!
Nu er den skønne Lore lagt paa Straa.