Den fangne Dronning
Af Schillers Maria Stuart.
Af Schillers Maria Stuart.
Sky, du som seiler paa Himmelens Bølge,
Gid jeg med dig paa din Flugt kunde følge,
Hilse med dig paa min Fædrene Kyst!
Jeg er en Fange, Lænken mig binder;
Du, som er fri paa en Vei uden Hinder,
Fjern fra den britiske Dronnings Magt,
Lad mig ved dig faae Budskabet bragt.
Hist lægger en Fisker sin Baad til Land.
Slig skrøbelig Planke kunde mig bære
Fra Fængsel til Frihed hos mine Kjære.
Kummerligt nærer den kun sin Mand;
Jeg skulde med Guld hans Baad befragte,
Han skulde gjøre sit bedste Dræt,
Lykken lagt i hans Fiskernæt,
Hvis til mit Hjem hans Baad mig bragte.
Hører du Hornet? Tonerne klinge,
Skoven har med sin Gjenlyd svart.
O! paa den modige Ganger sig svinge,
Slutte sig til den lystige Fart!
Jeg kjender de Toner; i min Erindring
Vække de halvglemt Fryd og Sorg.
Ofte hørte jeg dem sig sprede
Hen over Høilandets vilde Hede,
Naar Jagten gik ud fra Kongeborg.
Lad mig Friheden nyde, jeg kjender den neppe,
Et Barn vil jeg være, du være det med.
Lad mig paa Græssets blomstrende Teppe
Prøve det lette, bevingede Fjed.
Vaktes jeg op fra Fængslets Drømme,
Kom jeg fra Nat til skinnende Dag?
Lad mig da Luftens forfriskende Strømme
Drikke med fulde, tørstige Drag.