Johan Ludvig Heiberg (1791–1860)

№ 2

Af „Kjøge Huuskors“.

Attende Scene.

Allegro moderato.

Ferdinand.

Allegretto.

1. Velan! Parat jeg er til List; Nu Courage blot! Lykkes vil den vist. Ak hvilken Nød! Min Onkel er død! Ak aldrig jeg forvinder et saa grumt, saa grueligt, græsseligt Stød! Men Skjæbnen bød, Min Taare den flød, Den væded mine Kinder, Og Øiet mig end forblinder. Skjæbnen saa haard Fordrages dog, naar I gode Mænd og Qvinder ynke mig og lindre mit billige Saar. Livet forgaar, Men Dyden bestaaer: Ved den Sentens jeg vinder, At jeg i mit Tab mig finder. Ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, jeg forstiller mig godt, Skal man see, Ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, hvis jeg barer mig blot For at lee. Heller maa Graad Gjøre Kinden vaad;

Allegro moderato.
Ferdinand.
Niels.

jeg maa græde, skjøndt i Dag jeg ingen Taare frem kan faae. Mon jeg ikke kan? Jo, det gaaer an; Naar jeg gnider Øiet, tænker jeg, at sagtens det vil gaae. Ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, jeg forstiller mig godt, Skal man see, Ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, hvis jeg barer mig blot For at lee.

2. Ferdinand: Luk op! lad mig ei længer staae! Niels: Mon jeg hørte ret?

Allegretto.

Niels: Banker Nogen paa? Ei! er det jer? O velkommen vær! Men I har Flor om Hatten! Gud bevares! siig mig, hvordan det dog er! Ferdinand: Sorgen er nær I Verdens Besvær. Min Onkel har forladt ’en, Han himlede midt om Natten. Niels: Kors! er det sandt? Ferdinand: Jeg frygter iblandt, At Fanden eller Katten tog ham bort, til Straf for han laante paa Pant. Niels: Kors! er det sandt? Ferdinand: Min
Trøst jeg dog fandt: Jeg Fingre fik i Skatten, Og arvede hele Klatten. Ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, jeg er ret i mit Es. Niels: Kan I lee? Ferdinand: Ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, jeg har Penge som Græs. Niels: Vil man see! — Kan I dog ei fælde Taarer? Ferdinand: Nei! — Jeg har grædt saa meget, at jeg ikke godt kan taale meer. Niels: Skik og Brug det vil, Graad maa dertil. Ferdinand: Ja jeg græder med det

Vivace.

ene Øie, mens det andet leer: Ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, jeg er ret i mit Es. Niels: Kan I lee? Ferdinand: Ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, jeg har Penge som Græs. Niels: Vil man see!

Ferdinand: Det første Skridt er gjort, velan! Nu det gjælder blot kjækt at holde Stand.
Niels: Han lystig er, han leer, velan! Men jeg ræddes fælt for den døde Mand