Dronningens Fødselsdag
1839.
1839.
Lad Sangens Fugl sig hæve
Paa Glædens klare Dag,
Og kjækt i Luften svæve
Med kraftigt Vingeslag.
Som Offer lad den bringe
Til Dagens Fest sit Qvad,
Og bære paa sin Vinge
Til Festens Krands et Blad.
Og lad de glade Toner
Sig svinge, som i Dands,
Derhen, hvor Aanden throner
Bag Diademets Glands,
Hvor Hjerters Herskerinde,
Saavidt som Danmark naaer,
Har Hjerter vidst at binde
Med Baand, som ei forgaaer.
Saa tidt som Aaret bringer
Den elskte Dag igjen,
En Sang i Hjertet klinger,
Og Læben tolker den.
Hvad Tanken sammenfatter,
Sig samler i vort Chor:
En Moder og en Datter
Er Sangens Tvilling-Ord.
Du Stjerne paa vor Himmel,
Octobernattens Sol,
En Dronning i den Vrimmel,
Som krandser Nordens Pol!
Lad ved din Straale gløde
Vor Fremtids Efteraar,
Imens dit Lys imøde
Det danske Hjerte slaaer!