Johan Ludvig Heiberg (1791–1860)

Paa Strandbredden nylig med Frygt og med Haab

Vi saae efter Seilernes Vinger,

Og sendte mod Kysten et ængsteligt Raab:

„Hvad Budskab mon Bølgen os bringer?

„O Himmel! du skjærme vor Konge, vor Ven!“ —

Himlen os hørte; vi har ham igjen!

Da Balder var faldet til Skyggernes Land,

Sin Yndling begræd da Naturen;

Men Skjæbnen ham holdt paa den taagede Strand,

Hvor Evighed byggede Muren,

For Fredrik formildede Himlen sit Bud;

Dannemarks Taarer de løste ham ud.

I hellig Begeistring vi jublede nys,

Saa froe, som om Balder mon komme,

Som Balder vi see ham, med Lokken saa lys,

Og Tankerne ligesaa fromme.

O elskede Konge! vor Prøve saa haard

Himlen erstatte med Tilgift af Aar!