5
Melodie af Weyse.
Melodie af Weyse.
Amor gaaer omkring og tigger,
Lig en fattig Dreng og blind,
Som med simple Svovelstikker
Lister sig i Huset ind.
Rundt i alle Byens Gader,
Over Torve, Promenader,
Gaaer han, selv i Østenvind,
Rødmende med frossen Kind.
Nu gjør han mangt et ydmygt Buk,
Og veed saa nette Ting at sige.
Han drager dybt et Hjertesuk,
Og siger: Hjelp mig, smukke Pige!
O giv saa Lidet som du vil!
Jeg siger aldrig Nei dertil.
„Blinde Dreng!“ man hører sige!
„Bliv fra mig med Bøn og Suk!
„Hvoraf veed du, jeg er Pige?
„Hvoraf veed du, jeg er smuk?
„Smukke, Stygge, Piger, Koner,
„Unge, Gamle, Børn, Matroner,
„For dem Alle staaer du frem,
„Ramser Lectien op for dem.“
O kjære Dame! bliv ei vred:
Saa svarer han: Du huld tilgive!
Nei, hvad du er, jeg ikke veed,
Men vel hvad Du for mig kan blive.
Thi hver som føler ved mit Suk,
Enhver som lindrer ømt min Smerte,
Er altid ung, er altid smuk,
Er altid Pige — for mit Hjerte.
Derfor bør man ikke skjænde
Paa den Bedende med Had,
Thi hvor let kan det sig hænde,
At det Amor var, som bad?
Siger ei den gyldne Lære,
At du skal barmhjertig være?
Thi du selv, før du det veed,
Trænger til Barmhjertighed.