Sangfuglene
En Fabel.
En Fabel.
Fremsagt af Jomfru Pätges den 4de Marts 1827.
Fremsagt af Jomfru Pätges den 4de Marts 1827.
Det er bekjendt, at Sangens Gud,
Apollo, gik i gamle Dage,
Høist misfornøiet fra Olympen ud,
Hvor Sangen vilde meer ei Guderne behage,
Og at han derfor ned til Jorden kom,
Hvor han som ydmyg Hyrde vandred om,
Med Fløiten i sin Haand, hvis ømme Klage
Opfyldte Mark og Eng og Skovens Helligdom.
Ja, kan man Rygtet troe, der gives Mange som
Forsikkre, han endnu ei kommen er tilbage.
Det være som det vil! Paa denne Tid
Han vilde prøve Menneskenes Øre.
„De stolte Guder vil mig ikke høre?
„Velan, min Fløite, ton da blid
„Til Jordens Sønners travle Flid!
„En menneskelig Barm er let at røre.“
Saa tænkte han; men paa sin hele Gang
Han Bonden saae med Sved sin Plov at kjøre,
Despoter som en blodig Svøbe svang,
Og Slaver, som misundte deres Rang.
Kort: overalt, for Øieblikkets Trang,
(Hvis Ledebaand endnu maa hele Slægten føre),
Fik Ingen mindste Tid at lytte til hans Sang.
Til Fuglene han vendte da sin Hu,
Og kaldte dem i Skoven sammen:
„I have Tid dertil endnu;
„I synge nemlig selv med Lyst og Gammen.
„I ere lykkelige, frie,
„Thi eders Arbeid er jo kun at bygge Rede,
„Og under lystig Melodie
„Om et Par Korn paa Marken lede.
„Velan jeg stifter et Academie,
„Conservatorium for Sang og Poesie;
„I ere Medlemmer deri,
„Jeg selv er eders Præsident hernede.
„Og for at Tingen komme maa i Gang,
„Jeg vil en Priis-Opgave strax bestemme:
„Jeg krone skal den bedste Sang
„Til Vaaren, som idag sig lader just fornemme.
„Jeg kunde sætte jer en lang Termin,
„Et Aar, halvandet, eller mere;
„Sligt er vel gammel Skik, men jeg har min;
„Og jeg forlanger ei, at I skal reflectere;
„Lad Sangen sprudle frem som ædel Viin;
„Lad Hver frit og naturligt synge sin;
„Thi hvis I have lang Betænkning nødig,
„Da, synes mig, er Prøven overflødig.“
Knap havde Guden talt sit Ord,
Før hver en Fuglestrube slog og bæved,
Og tusind Triller op til Himlen svæved,
Og hele Skoven gjenlød af et Chor,
Som Vaarens Priis mod Solens Bane hæved
Men da Concerten var forbi,
Stod Guden frem og sagde: „Saare deiligt!
„Hver sunget har sin bedste Melodie!
„At dømme her, mig kommer ubeleiligt.
„Først lytted jeg helst til Nattergalens Klage;
„Den lignede min egen Fløites Klang,
„Og smelted mit Hjerte mangen Gang
„Med Minder fra de svundne Dage.
„Men Lærken som mod Skyen steg,
„Og lod i Flugten selv sin Trille høre,
„Og Droslen i den gamle Eg,
„Bogfinken hist paa gule Neg,
„Alt Dette maa mig tvivlsom gjøre.
„Selv Turtelduen mig behager,
„Ja, Gjøgen tier ei endnu,
„Dens Vise simpel er, men den gjentager
„Et melancholsk, et sværmerisk Kuku.
„Jeg ikke bedre veed,
„For ud at rede mig af min Forlegenhed,
„End at udsætte Priisfordelingstiden,
„Saameget meer
„Som Svalen, om jeg ellers rigtig seer,
„Var ikke med i Væddestriden.“
Et gammelt Fængsel nær ved Skoven laae;
Der mangen Fange sukked i sin Lænke:
Han Skovens Pragt fra Vindves-Gittret saae,
Og maatte paa sin tabte Frihed tænke.
Han skjelned neppe mellem Vaar og Høst:
Thi Nattergalens, Lærkens, Droslens Stemme,
Og Gjøgens, Finkens, Turtelduens Røst
Sig aldrig nærmed til det skumle Gjemme.
Den gamle Fangevogter gik just nu,
Med Nøgleknippet ved sin Side,
I dybe Tanker, mod i Hu,
Ind under grønne Lide,
Og hørte Fuglene for Prisen stride.
Men da han havde hørt Apollos Bud,
Fremtreen han for den høie Dommer,
Og sagde: „Viid, o Sangens Gud;
„At til din Væddekamp ei Svalen kommer!
„Den har sin Rede bygget paa mit Fængsel;
„O kald den ikke til dig hen!
„Hvis mine stakkels Fanger savned den,
„Saa døde de forvist af Længsel.“
Ved disse Ord sig Gudens Kinder malte,
Hans Øie flammed, og hans Hjerte slog,
Han Fløiten i sin Haand som Scepter tog,
Og traadte majestætisk frem og talte:
„Jeg kjender ikke Svalens Røst,
„Men den har Prisen vundet fremfor Alle.
„Gaaer Jorden Digtere til Livets Trøst,
„Man denne Fugl skal deres Mønster kalde:
„Thi Mennesket er stedse her i Fængsel;
„Men Den, som flagrer over Fangens Buur,
„Som vækker ham til hellig Længsel,
„Til Haabet om en fri Natur,
„Han synger som han bør for Jordens Fanger,
„Og ham jeg kalde vil den bedste Sanger.“