Vor gamle Caro holdt en Støi
Mel. En Steiermarker.
Mel. En Steiermarker.
1.
Vor gamle Caro holdt en Støi,
thi Vognen kom for Døren;
min Kuffert og mit Reisetøi
blev baaret ud af Søren.
En Postillion i Frakke rød
paa Bukken sad, han var saa sød;
han blæste, han blæste:
Duidu duidu duidu dudu du.
2.
Saasnart jeg hørte Hornets Lyd,
Jeg alt fik Hjertebanken,
Thi Reisen, som en Tusindfryd
I Blomster, stod for Tanken.
Vel gav ei Hornet Straussisk Klang,
Dog slog mit Hjerte hver en Gang
Det blæste, det blæste:
Duidu duidu duidu dudu du.
3.
O Lykke, naar man let i Sind
Saa let ad Veien ruller,
Foran os Alt i Rosenskin,
Det mørke bag vor Skulder!
De raske Heste fare frem,
Og Postillonen muntrer dem,
Han blæser, han blæser:
Duidu duidu duidu dudu du.
4.
Enhver Station, man kommer til
Os ei blot friske Heste,
Men Eventyr forskaffe vil;
Hvis ei, vil nok den næste.
Kun fremad higer Længslens Magt;
Ad Alt, som er tilbagelagt,
Man blæser, man blæser:
Duidu duidu duidu dudu du!