Der vanker en Ridder mellem grønne Træer,
Roser og yndelige Blommer.
Der synger en Drossel, han staaer den saa nær,
med Qviddren den hilser Skjærsommer.
Han lytter med List imellem grønne Træer,
Roser og yndelige Blommer.
Han grubler og støtter sig taus til sit Sværd,
Mens Fuglen den hilser Skjærsommer.
Nu aabner en Jomfru Vindvet mod de Træer,
Roser og yndelige Blommer.
Som Fuglen hun synger, han staaer hende nær,
Da føler hans Barm, det er Sommer.
Da spirer hans Haab alt som de grønne Træer,
Roser og yndelige Blommer.
Han skuer den Elskte, hun er ham saa kjær,
Han hilser sit Haab i Skjærsommer.