CantatevedUniversitetets aarlige Fest i Anledning af ReformationensIndførelse samt Rectorskiftet.Musiken af WeyseI.Vær hilset, Lys fra Sandheds Væld,Som har i trende Secler funklet,Som aldrig vorde skal fordunklet,Men sprede Klarhed, Liv og Held!Du strømmed ind i Verdens Øie,Og Tanken for sig selv blev klar,Og Gud for Tanken aabenbar;De monne sig til Eenhed føie,Lig Bækken med sit Udsprings Elv,Thi Tanken opsteg til det Høie,Dengang den nedsteg i sig selv. _______Stjernen stod paa Nattens Himmel,Og fordunkled alle dem,Som til Krands om BethlehemSlynged sig i talløs Vrimmel.Vise Mænd ved Stjernens MagtDroges hen ad fjerne Veie,Knælte ved det ringe Leie,Hvorpaa Frelseren var lagt.Stjernen svandt; paany den glimterEfter femten hundred Aar;Dog paa Himlen ei den staaer,Mennesket i sig den skimter;Og den leder vise MændDid, hvor over alle ThronerEnd den himmelske ForsonerSees i Lysningen af den. _________Men hiin hellige Stjerne,Som nu flammer i Menneskets Bryst,Skal den ei i det Ydre, det FjerneLyse til Menneskets Trøst? _________Jo! Det Lys, der flammer i det Indre,Skal med ydre stærke Straaler tindre.See, det blusser, tændt af Luthers Hænder!Lyset har forvandlet sig til Ild;Baalet flammer, Pavens Bulle brænder,Røgen slaaer mod Himlen vred og vild.Det er Tegnet, som til Kamp er givet,Tegn til Kamp for Troen og for Livet.Ras kun, Flamme! Graadig du dig slyngeOm det Aag, som tør paa Kirken tynge!Vredens Element, som ei betænker,Hvad du griber med dit røde Blus,Vis, du kan fortære Troens Lænker,Du, som har fortæret Johan Huss!See! din Straale slynges af en Svane;Romas Ørn dig tabte paa sin Bane. __________Det Helliges Forkynder skal ei længerSig sondre fra den Verden Gud har kjær;Man Klostrets Døre sprænger,Og Munk med Nonne sig til Altret trænger,At knytte Pagten, som for Gud har Værd.Som første Par, der Troskabs-Eden bringer,Gaaer Martin selv ved Catharinas Haand,Og Kirkeklokken ringer,Og Præsten vier dem, og Sangen klinger,Og Pagten signet er af Herrens Aand.Og Stat og Kirke sig foreente findeVed Kjærlighedens elskelige Bud.Det Baand, som Hjerter binde,Den frie Pagt imellem Mand og Qvinde,Familien er helliget for Gud. ________Men hiin hellige Stjerne,Som nu flammer i Menneskets Bryst,Skal den ei til det Ydre, det FjerneTale med flammende Røst? _________Jo, Lyset vorde skal til Ord,Som Ordet forhen Lys er blevet;Man læse skal paa viden Jord,Hvad Aanden har med Flammer skrevet.Og lyste Stjernen fordum henTil Evangeliet i Vugge,Saa skal den lyse nu igjenFor Dem, som efter Ordet sukke. ___________I Saxernes Land en mægtig,Skovgroet Klippe staaer,Derpaa en fordum prægtig.Stor og fyrstelig Gaard.Som ringe FugleredeDen hænger i Klippens Favn;Wartburg monne den hedde,Wartburg er Slottets Navn.Fra liden Celle derinde,Vendt mod en Afgrund brat,Saae man et Lys at skinneGjennem den mørke Nat.Der sad den Troens Opliver,Med Lampen paa sit Bord,Og tolked med hellig IverHerrens hellige Ord.Saa vidt i Dalene trængerLyset fra Vinduets Baal,Men Ordet flyver dog længer,Baaret af Folkets Maal.Det lyder for hvert et Øre,Det toner i hvert et Bryst,Det lader sin Fylde høreMed fyldig, levende Røst.For Evangeliets Fugle,Wartburg, en Rede du var,Hvori du mod Ravn og UgleDe Fjerløse vogtet har.Da voxte den spæde Vinge,Den folded sig ud paa Stand,Da monne sig Fuglene svingeOver det ganske Land. __________Ha! men Kampens Torden ruller,VaabenbulderRyster Kirkens faste Grund.Ikke Nok, at Pen og MundVundne Frihed vil forsvare;Friheds FareSamler Verdens Folk i blodig Stund. __________Hil Dem, som kæmped, som med Ord og VaabenIilte til Strid!Freden er vunden, Himlen er nu aaben,Luften er blid.Stjernen paany i stille klare NætterKaster paa Kirken uformørket Glands.Menigheden fletterFrihedens Krands.Fædreland, hil dig! Stjernen dine StrandeHilste med Lyst,Speilte sit Billed i de sølvblaae VandeTrindt om din Kyst.Sletternes Kirke Spiret mod den vendte,Snart som en Sol den funkled over Strand;Sandhed du erkjendte,Fædreneland!Lyset i Sjælen voved ud at stræbe,Skranken blev sprængt,Ordet nu toned paa den danske Læbe,Længe fortrængt.Tanken med egen Frihed sig forkyndte,Mægtig den voxer paa den danske Vang.Morgenen begyndte,Dagen er lang. __________Vær hilset, Lys fra Sandheds Væld,Som har i trende Secler funklet,Som aldrig vorde skal fordunklet,Men sprede Klarhed, Liv og Held!Din stærke Straale gjennembryderHver Skal om Livets Lyst og Sorg,Og i din rige Glands det lyder:"Vor Gud han er saa fast en Borg."II.Videnskabens Tempel! I din HalTakkesangen høit sig hæve skal,Mindet dvæle ved den gode Stund,Da Friheds ædle CederBlev plantet dybt i Kirkens Grund,Hvori den voxte til en Lund,Som nu om Skolen freder.Hæv dit ranke Spiir mod høien Sky,Lad dit indre Liv sig frit fornyeFra den Slægt som gik, til den som kom,Og ført paa Troens Vinge,Din Viden vorde dyb og from,At Tanken fra din HelligdomSig kan mod Himlen svinge. _________Hellige Flamme,Styrk i din GlandsAlle, som kæmpe for Musernes Krands!Kundskab, din StammeBlomstrende staae,Evig, mens Tiderne vexlende gaae!