Nancy og Mathildepaa Kirkegaarden.Nancy.Mørk Natten er, mørk, som min Smerte;Dog finder jeg din Grav, o Ven!Uroligt slaaer mit knuste Hierte:Naar sankes jeg med dig igien?Mathilde.Jeg maa, jeg bør, jeg vil ej klage;Thi, Carl, du faldt for Fædreland!Vel følger Jammer mine Dage;Dog, Held dig, at du faldt som Mand!Nancy.Hvis er den Røst, som dæmpet lyder?Hvo er vel her ved Midnatstund?Hvo vaager, medens Alt indbyderHver Lykkelig til roligt Blund?Mathilde.Hvad, er det Nancy’s Røst, jeg hører?Hvi vanker du blandt Grave om?Veninde! siig, hvad Sorg dig rørerHvorfor til skumle Grav du kom?Nancy.Jeg tabte, jeg Ulykkelige!Jeg tabte ham, som hviler her:Ak! Adolph slumrer, og hans PigeKun føler Livet til Besvær.Mathilde.Os Skiebnen begge grusomt saarer:Mig den en Helt til Elsker gav;Nu føler jeg de hede Taarer,Jeg Arme! paa hans kolde Grav.Nancy.Min Adolphs Hals jeg ømt omsnoed’;Omsonst jeg græd: til Kamp han drog!Ak! mon han ej sin Pige savned’?Ak! Helten faldt, i det han slog!Mathilde.“Dit Fødeland du skylder Livet:”Saa tal’de jeg: “strid lykkelig!“Du ofre hvad det dig har givet!“Vær kiek, og Gud ledsage dig!Nancy.Jeg kun paa denne Grav vil hvile,Her vil jeg græde Livet ud;Hver Midnatstund jeg hid vil ileOg her jeg døer, som Adolphs Brud.Mathilde.Skiønt denne Grav mit Hierte saarerJeg elsker den: hans Død var skiøn!Her skimter jeg igiennem TaarerMin Elskers hisset store Løn.Nancy.Hans spæde Søster vil jeg lære,At græde — o! at savne ham!Da deelt min tunge Sorg skal være,Og hendes Kummer hædre ham.Mathilde.Min Broder ham engang vil ligne,Vil ofre Liv for Fødeland:Da skal han hist min Carl velsigne,Der lærte ham, at døe, som Mand.Nancy.Jeg gierne Livet vil forsage;Ak! hviled’ jeg paa dette Sted!Spar, Gud, o! spar hver Elskers Dage!Hvis ej, saa kald hans Pige med!Mathilde.Du ene, hvad jeg lider, fatter:Hvert Aandedræt er Straf for mig;Dog sukker jeg, som Landets Datter:Spar, Himmel! spar mit Land for Krig!(Mathilde kaster sig paa Graven.)Nancy.O Adolph, Adolph!(Hun bøjer sig ned over Graven. — Pause.)Kom, Veninde!See, Natten svinder snarligt hen,Lad mig ved næste Midnat findeDig her paa samme Grav igien!Mathilde.Ja, Nancy, sammen vil vi græde;Hver Midnat jeg dig møder her;O! her er Trøstens stille Sæde,Og fælleds Graad vor Lindring er.”Louise****.