Selskabssangpaa en Venindes Fødselsdag.Mel. O hvad kan min Glæde stige.Venner, Venner! Livet nyder,Nyder hver en skyldfrie Lyst!Glædens Kald til eder lyder —Agter paa dens hulde Røst!Øieblikket, svundet hen,Kommer aldrig meer igien;Vi ei daarlig det forspilde!O vi nyde det tilfredsHer i trofast Vennekreds! Livets troe Forsøderinde!Venskab! huld os stedse bliv!I dit Favnetag forsvinde,Som en Foraarsdag, vort Liv!Hver en Qval forsøde du,Hver en Fryd forøge du,Aldrig dine Baand opløses!Os til Held vi Baandet seeKnyttet stedse fastere! Venner, o! vor Vaar og SommerHaster bort, som Lynet far’!Svøbt i mørke Taager kommerLivets Vinter, barsk og svar. —Venskab, Venskab! eene duDa os blive troe endnu!Kierlig du os Haanden række!I vort Øies matte SmiilLysne Glimtet af din Ild! Værd vor Medynk er den Arme,Som ei fandt en trofast Ven;Da, naar Modgangs Storme larme —O hvor flyer, hvor flyer han hen? —Verden er for ham en Ørk,Livets Vei saa trang og mørk,Ingen Glædens Roser spire. —Venskab! Herligt er dit Værd!Vel os, at vi Venner er’! Din er Dagen, o Veninde!Dig vi bringe denne Sang;Skaalen ofres dig, Veninde,Under fulde Bægres Klang!Stille, reen LyksalighedStedse følge dine Fied,Riig paa Fryd din Bane være!Alle, alle ønske dig:O du vorde lykkelig!Liebenberg.