Louise Hegermann-Lindencrone (1778–1853)
Hegermann-Lindencrone, Mette Louise Christiane Frederikke, 1778—1853, Forfatterinde. Louise H.-L. er født 4. Dec. 1778 af Forældrene Johan Frederik de Lindencrone og Bolette Marie f. Harboe, en Datter af Biskop Ludvig H. Sammen med en yngre Søster, der tidlig døde, voxede hun i Stilhed op hos sine fint dannede Forældre, der besade og beboede Herregaarden Gjorslev ved Store Heddinge. Der foreligger Vidnesbyrd i Vers om den dybe Sympathi, der bandt hende og Forældrene sammen. Paa sin Fædrenegaard har hun i sin Barndom lært at kjende den djærve, elskværdige og ridderlige Joh. Henr. Hegermann (s. ovfr.), som for sin Fornøjelses Skyld laa paa Opmaalinger i Egnen; efter at Gjorslev i 1791 var blevet solgt, fortsattes Bekjendtskabet, og 26. Maj 1797 holdt de Bryllup. I 1817 arvede hun ved sin Faders Død det Fideikommis, der repræsenterede Salgsindtægten af Gjorslev (200000 Rdl.), og Aaret efter adledes hendes Mand under Navnet Hegermann-Lindencrone. I deres første Ægteskabsaar erhvervede de sig Ejendommen Rolighed ved Kjøbenhavns Kalkbrænderi, og dels her, dels i Hovedstaden førte de til hans Død et yderst lykkeligt Samliv, fuldt af Aand og Elskværdighed, som drog inden for sin Rækkevidde en lille udvalgt Kreds, af hvis Medlemmer kunne nævnes Oehlenschläger, J. P. Mynster, H. Steffens, F. C. Sibbern, Ingemann, M. F. Liebenberg, Andreas Saint-Aubain («Carl Bernhard»), P. Hjort, Rudolph Bay, Abrahams og endelig «Yndlingen paa Rolighed», A. S. Ørsted. – Oehlenschläger siger om hende, at hun maaske var den mest poetiske Sjæl, Danmark har ejet, og Mynster udtaler, at han i hende har fundet et af de ædleste, fortræffeligste Væsener, han har kjendt; han kalder hende aandrig, af et dybt poetisk Gemyt. P. Hjort berømmer hende for den harmoniske Sammensmeltning mellem Aand og Hjærte, Forstand og Fantasi, Ungdom og Aldersaar, der karakteriserede hende. «Hendes Kjærligheds Væld blev uudtømmeligt, hendes Sjæl saa ubesmittelig, som man næppe kunde forestille sig. Derfor kunde hun se saa skarpt, dømme saa genialt, drømme saa skjønt, spøge saa yndig naivt, tro saa troskyldigt og tage saa elskværdigen fejl.» Af Væxt var hun middelhøj, rank og spinkel.
Som Forfatterinde følte hun decideret en Oehlenschlägersk Aand i sig, og det er ganske fejlagtigt, naar det tidligere er sagt, at hun tilhørte den Heibergske Kreds. Hun har udgivet 2 Dramer: «Eleonora Christina Ulfeldt» (1817) og «Troubadouren» (1820), «Danske Fortællinger» (1825, 2. Udg. 1862) og en stor Del Digte i forskjellige Nytaarsgaver og Tidsskrifter; desuden har hun efterladt sig mange utrykte Digte, et Par Fortællinger, flere Dramer og en Skildring af sin i Krigen 1848 faldne Søn Frederiks (Fritz’) Liv. Selvstændigst og smukkest brød hun sig Vej i Novellen, hvor hun viser Evne til at opfinde paa en god og naturlig Maade. Hun maa dog helst have noget historisk at knytte sin Fantasi til, for at den skal kunne skildre levende og paalidelig, og hun studerede altid samvittighedsfuldt Historiens Kilder og Enkeltheder. Stedse røber hun megen Smag og fin Aand, men mangler Evnen til den dybeste psykologiske Udvikling. Med Hensyn til Komposition ligne hendes Fortællinger vel meget hverandre, men drage dog hver Gang paa ny ved Ynde og Sandhed. Naar hun har kaldt dem danske, skal denne Benævnelse efter hendes eget Udsagn tilkjendegive «det Sindelag, den lokale Kjærlighed, som her har ledet Fantasien». Flere af hendes Frembringelser ere oversatte paa Tysk og Engelsk. – Efter at hun i 1849 var bleven Enke, trak hun sig tilbage fra «Rolighed» til en kjøbenhavnsk Bolig, hvor hun døde 18. Juni 1853.
Erslew, Fort. Lex. Breve til P. Hjort I, 309 ff. M. Reinhardt, Familie-Erindringer II, 58 ff. Nyt Aftenblad 1825, S. 329. Selmer, Nekrolog. Saml. II, 406 f.
1778
Hegermann-Lindencrone født i København.
1781
Immanuel Kant udgiver Kritik der reinen Vernunft (Kritik af den rene fornuft).
1783
Brødrene Montgolfiers varmluftballon gennemfører den første frie bemandede flyvning i Paris.
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1788
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution bryder ud.

Jean-Pierre Houel: Vue du siège et prise de la Bastille.
Den franske nationalforsamling vedtager Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder.
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
Immanuel Kant udgiver Kritik der Urteilskraft (Kritik af dømmekraften).
1791
Mozarts opera Tryllefløjten uropføres i Wien.
1793
Louvre åbner som offentligt kunstmuseum i Paris.
1796
Alois Senefelder opfinder litografien.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen:
Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, olie på lærred, 123 × 205 cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. ⌘1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1803
Napoleonskrigene (1803–1815).
1806
Det Tysk-romerske Rige opløses.
Napoleon besejrer de preussisk-sachsiske tropper ved Jena og Auerstedt. Weimar plyndres af franske tropper.
1807
København bombarderes af englænderne.

C.W. Eckersberg:
Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
Wienerkongressen (1814–1815) omorganiserer Europa efter Napoleonskrigene og indleder restaurationstiden.
1815
Napoleon lider sit endelige nederlag ved Waterloo.
1817
Hegermann-Lindencrone: Eleonora Christina Uhlfeldt.
1819
Jødeforfølgelser i København.
Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.
H. C. Andersen flytter fra Odense til København.
1820
Dr. Dampe deporteres.
Fysikeren H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen
Hegermann-Lindencrone: Troubaduren.
1821
Cauchy udgiver Cours d’Analyse.
1825
Hegermann-Lindencrone: Danske Fortællinger.
Jernbanen mellem Stockton og Darlington i England åbner, den første offentlige jernbane med damplokomotiver.
1829
Friedrich Schlegel død i Dresden.
1830
Julirevolutionen i Frankrig styrter kong Karl X.
1834

Constantin Hansen:
Slottet Kronborg, 1834, olie på lærred, 28,5 × 42,5 cm.
Statens Museum for Kunst. ⌘1837
Morse perfektionerer telegrafen
Victoria udråbes til dronning af England.

Constantin Hansen:
Et Selskab af danske Kunstnere i Rom, 1837, olie på lærred, 62 × 74 cm.
Statens Museum for Kunst. ⌘1838
Thorvaldsen ankommer til København.
1839
Christian VIII (1786–1848) udråbes til konge.
1843
Søren Kierkegaard udgiver Enten — Eller.
1844
Thorvaldsen dør i Det Kongelige Teater under ouverturen inden opførelsen af Halms romantiske drama Griseldis.
1845
Kolonierne Trankebar og Serampore som havde tilhørt Danmark siden 1616, sælges til East India Co. i London.
1847
Carlsberg begynder at brygge øl.
1848
Treårskrigen (1848–1851) udkæmpes i Slesvig.
Karl Marx udgiver Det kommunistiske Manifest.
Christian VIII dør, og Frederik VII (1808–1863) udråbes til konge.

Constantin Hansen:
Den Grundlovgivende Rigsforsamling, 1861–65, 338×500cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. 1849
Grundloven underskrives og træder i kraft.
Almindelig værnepligt indføres.

Otto Bache:
Soldaternes hjemkomst til København, 1894, olie på lærred.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. 1850
Slaget på Isted Hede.
1853
Koleraepidemi i København.
Hegermann-Lindencrone død i København.