Den sidste Nonnes Sang
(Af Maastrichts Beleiring)
(Af Maastrichts Beleiring)
Som i de gamle Templer
Fra Hedenold vi see,
Saa staaer paa høien Alter
Nu Tiden med sin Lee.
Et Slør af Spindelvæve
Om Kirken sig mon snoe
Mens dybt i Graven slumrer
Den gamle Verdens Tro.
Jeg var den sidste Søster,
Der her maatte vandre,
Jeg vil kun lukke Døren,
Saa gaaer jeg med de Andre.
I kan mig ikke følge,
Naar jeg gaaer til min Fred,
I kan mit Navn ei nævne,
Thi I det ikke veed.
Men naar min Time kommer,
Da stiger fjernt og nær
Af sammensunkne Kister
En blegnet Jomfruhær.
Med Myrtekrands om Hovedet,
Med afskaarne Haar,
De synge gamle Psalmer,
Som Ingen meer forstaaer.
Kun Myrtekrandsen blomstrer,
Men Aasynet seer ud
Som gamle Skrifter, blegede
Af Regn og af Slud.
De gaae i lange Klæder,
Som Ingen bærer meer,
De fælde tunge Taarer,
Som Verden ei seer.
De bære bort en Kiste,
Bedækt med Blomster blaae,
Og foran svæver Korset,
Mens sagtelig de gaae.
Da bøier hver en Helgen sig
For den eenbaarne Gud,
Da gaaer den sidste Fakkel
I Kirkedøren ud.