Sang ved Studenternes Møde 1845
Mel: Kong Christian stod ved høien Mast
Mel: Kong Christian stod ved høien Mast
Nei, Nordens Aand kan ei forgaae,
Det veed vi vist.
Saa fast som Dovres Klipper graae
Den skal i Tidens Bølger staae,
Og aldrig kan dens Kraft forgaae,
Det veed vi vist;
Thi den med Livet er i Pagt,
Og den kan spotte Dødens Magt
Og List.
Dens Minde trodser Tid og Grav,
Mens Secler flye;
I Sagas Skrift, paa Sangens Hav,
Ved Kunstens store Tryllestav,
Det svæver over Tid og Grav,
Mens Secler flye,
Og vækker Modet, der bortveg,
Mens Haabets Stjerne blinker bleg
Bag Sky.
Ja, vi vil gjemme Mindets Ord
Med trofast Hu;
Og hvor vi vandre hen paa Jord,
Der vil vi virke for vort Nord,
Med Mod og Kraft og Alvorsord
Og trofast Hu;
Og aldrig briste skal vort Baand,
Og flye skal Tvivlens feige Aand
Med Gru.
Vi sværge ved vor vakte Sands
Og Mindets Røst,
Og ved de faldne Heltes Krands,
Og ved de svundne Tiders Glands,
Der glimter for den vaagne Sands
Ved Mindets Røst:
At vi for Nordens store Navn
Vil synke selv i Dødens Favn
Med Lyst.