Carsten Hauch (1790–1872)

Heiser nu Seil, mine Vers! nu Poseidon er gunstig, og Phoibos

Straaler med stigende Kraft Liv i den døde Natur.

Ei bør den kyndige Mand opsætte sin Fart, til i Høsten

Boreas isnende kold fylder ham Hjertet med Angst.

Rask, før Orion ryster de blinkende Lokker i Stormen,

Lader nu Vimpel og Seil hilse den flygtige Vaar!

Ikke Du ender med Held Din Seilads, Du dristige Sømand,

Hvis Dioskurernes Blik ikke ledsage Din Vei.

Dig dog hilser jeg først, Du Herlige, mægtigst af begge!

Polydeukes, Dig vist avled olympiske Zeus.

Dristig paa vingede Ganger Du svinger Dig høit over Jorden,

Hiin fik den fuldendte Kraft, Du fik den himmelske Flugt.

„Fort over bølgende Hav, Du daarlige Digter! hvad troer Du

Dem at forherlige? Sligt overlad mig og dem selv!”

Tanker mig glide forbi liig Lande, der svømme paa Bølgen,

Og som Øiet dem seer, tegner jeg dristig dem ned.

„Kun Phantasiens Skib sig bevæger, mens Landene hvile,

Tanken er rolig og fast, flyvende kun er Din Drøm.”

Ord blev mig negtet og Udtryk og strengt at forme mit Indre,

Ak, jeg føler det dybt: Sproget er ikke for mig;

Kan Du tale dem ud, de hvirvlende Buer paa Havet;

Tonernes strømmende Gang, Længslen og Himmelens Blaa

Maanen sig speiler i Vandet taus i den hellige Midnat,

Og jeg føler det dybt: Sproget er ikke for mig.

Det er en gammel Skik paa den Sø, Din Snekke beseiler,

Alt at bedærve med Smuds er Recensenternes Lyst.

Ved Kronion, vær varsom! Fra Kysten det klinger vel smukt, men

Lytter Du længe derpaa, dræbt er Din høiere Sands.

Dybt mod det graa Ocean sig sænke fordærvende Skyer,

Hvisle med svovlblaae Glimt over den bævende Sø.

Bølgerne drives af Vindens Luner, saa gik det fra Arilds

Tid, og til Tiden er endt, ei det forandre sig vil.

See, hvor de fraade med Hviin, mens Skum dem flyver om Brystet!

Hundenes bjæffende Chor lære mig, Scylla er nær.

Vil jeg Hundene flye, maa hist jeg følge med Strømmen,

Visselig bedre det var, lod jeg den mislige Fart.

„Vel bør i Sind man veie, før kiæk man betroer sig til Havet,

Men er først Reisen begyndt, Faren bør møde Foragt.”

„Venlig smiler min Mund, dog visselig sluger mit Svælg Dig,

Hvis ei Din klygtige Sjæl aner min indre Natur.”

Venlig blinker Dit Speil, dog knuses det hurtig i Vinden,

Dunkelhed vexler med Lys, Ro med den gjærende Kamp.

„Dernæst nævne Du mig den sørgende Nymphe paa Stranden,

Aldrig hun flytter sin Fod, følger dog stedse Dit Fjed.”

Ja, den talende Sjæl kan af Stenen Aanderne mane,

Selv det haarde Metal smelter i Tonernes Strøm.

„Dernæst nævne Du mig den sovende Hersker i Dybet,

Der forbinder vor Jord med et uendeligt Liv.”

Dunkle! jeg aner Din Magt, der leder den seilende Snekke;

Større Skibe Du end leder paa Himmelens Blaa,

Meget binder Du vist i Afgrundens Dyb i det Skiulte,

Ak, saa lær os Din Kunst! bind os vor Viden til Eet!

„Evig de blive forskjellige.” — Vel, saa maatte det være;

Thi en Evighed hist har de at ene sig i.

Siig, hvor finder jeg Landet, hvor Dyd er Veien til Hæder,

Og hvor Erinnyen streng følger den Skyldiges Fjed?

„Ven, det forjettede Land? Ja derom var meget at tale,

Her det og ingensteds er, alt som Du Sagen vil see.”

Svævende iler jeg hen, liig een uendelig Cirkel,

Stedse forandret min Gang ligner dog stedse sig selv.

Phosphorus ligner han meest, den Klare, som Helios stilled

Blandt de himmelske Lys nærmest sin straalende Vogn.

„Jeg er en Stjerne, som han.” — Ja vel, Du straaler fra Loftet,

Broget og kold, dog med Kunst klippet af Glimmerpapir.

Læser jeg dig, jeg glemmer Ideen for brammende Ordkløgt,

Bedre jeg glemte Dit Ord, skuende kun Din Idee.

I den faldende Green saae Newton hele Naturen,

I den hele Natur seer Du en visnende Green.

Er Dit Inderste mat og uden Betydning, strax troer Du,

At den rige Natur mangler Betydning som Du.

Mig den Himmelske bød til Fornuft at lede Geniet,

Barnet at danne til Mand, Natten at føre til Lys.

Mig den Himmelske bød genialsk at vise Fornuften,

Manden at bøie til Barn, Solstik at mildne ved Nat.

Bedre jeg bliver tilbage fra Skolens Svøb og Systemer,

Sad jeg først engang i Buur, kom jeg saa let ei derfra.

„Lad Du Dig snøre, min Ven! kun Spindelvæv er det, der brister,

Svinger Du Vingen med Kraft, standser Dig Regelen ei.”

Men hvad nytter den da? — „Dertil, at Du lærer at føie,

Efter Andre Dig snildt, uden at tabe Dig selv.”

Ofte naar Kunstneren troer, han har naaet til Spidsen af Pindus,

Ak da gnaver en Orm dybt i den rødmende Frugt;

Mens han i snevrere steds’ og steds’ i snevrere Kredse

Flagrer om fordums Natur, synker omsider han ned

I den forstenende Grav, han bygged stolt til sig selv op,

Fjern den herakliske Kraft, Formen staaer huul kun igjen.

Der, hvor Grændsen er sat, og hvor Verden synes til Ende,

Der er Begyndelsen først til et uendeligt Liv.

Den Gang jeg gjorde det Løfte, det stedse være mig helligt!

Vorder Du engang til Mand, seiler til Helios Du.

Og jeg seilede kiæk, og skued mangfoldige Kyster,

Ak, men Helios dog stedse laae fjern som tilforn.

Seil kun bestandig; vel sandt til Helios ikke Du naaer, men

Dog er det Sjælen til Lyst viden at færdes paa Jord.

Alt har Solen sig slukt i de kølige Bølger, og Tanken,

Fulgt af det uvisse Blik, raver i Taager omkring.

Jorden synker i Nat, men det Evige funkler fra Himlen,

Mørk er den nærmeste Kyst, Stjernen er tændt i det Blaa.

„Alle drage forbi Dig og alle de synker i Vesten,

Dog det er Sandsebedrag, selv Du kun seiler mod Øst.

„Ak, der ruller en Stierne saa klar, af alle den største.”

Stille Distiker! snart seer I kun Skyer og Damp.

Bort fra Himlen, I Distiker! Husker, I ere jo Sømænd!

„Just ved til Himlen at see, finde paa Søen vi Vei.”

„See, hvor de blinke de Herlige hist, hvor de funklende smile!”

Distiker, dog ei til os, ak! thi de skuer os ei.

„Visselig skal de Dig see, vi sadle Dig rask Hippogryphen.

Vingernes dristige Slag bære til Æthren Dig flux.”

Hold, Forvovne! Lad staae Hippogryphen! Hvad troe I, fordi det

Lyktes Kronions Æt, at det skal lykkes Enhver?

Stille, Distiker nu! Vil I drømmende kantre mig Snekken,

Sligt Eder fører kun til Lethe samt Aidis Borg.

Aldrig standsed min Fod, det Herligste tidt har jeg skuet,

Men trods det fremmede Lys Siælen blev mørk som tilforn.

Aldrig forlod jeg mit Hjem, og dog jeg skued en Verden;

Thi fra mit Inderste sprang Pallas i skabende Kraft.

Seer du det mægtige Lyshav, der fast blender mit Øie,

Mærker du Farvernes Spil, vist er Æqvator nu nær,

Plettede Snoge sig snoe bag Lianers Krands, medens Tigren

Rovbegjerlig og grum lurer ved Kildernes Rand;

Palmen hæver sig stolt i Luft, liig en straalende Vifte,

Ak, men den smeltende Sang byttede Fuglen for Glands.

Mig Naturen har sat som en Grændse for dristige Snekker,

Ustraffet seiler Du ei over mit speilklare Svælg.

Høiest jeg priser det Echo, der toner fra Læserens Hierte,

Stormen har lagt sig til Ro, Bølgerne dog bæver endnu.