Til Adam Oehlenschläger
(I et Exemplar af Sørgespillene Bajazet og Tiber.)
(I et Exemplar af Sørgespillene Bajazet og Tiber.)
Hvor Faa forstaae den sære Kunst, til Livet
At lytte liig en Svane skiult bag Sivet,
At svæve stor i en phantastisk Drøm,
Al dukke Hov’det dybt i Verdens Strøm,
At svømme dristig paa de store Tider,
Der langsomt mellem Jord og Himmel glider.
Hvor Faa blev Sangen af Apollo givet,
En Oldings Blik, der skuer over Livet,
Forenet ved en underlig Magie
Med Ungdoms Lethed, Kraft og Phantasie,
En ildfuld Siæl, energisk som en Mands,
Forenet med en Qvindes dybe Sands,
Som Barnet skyldfri, kløgtig som en Slange,
Den hemmelige Kunst forstaae ei Mange;
Dog see, du gik den vanskelige Vej,
At følge dig kun fiernt ei mægter jeg,
Dog du har viist mig Skjaldens Kald og Pligt,
Dig skylder jeg og vier jeg mit Digt.