Tillid til GudFrit omarbejdet efter Paul GerhardBefal hvad Du mon eie,Dit Legem og Din Aand,Til Herrens sikkre Pleie,Og til hans faste Haand!Han har for Luft og VindeEn sikker Sti beredt,Han kan vel ogsaa findeEn Vei for Dine Fjed.Paa Herren maa Du bygge,Hvis selv Du vil bestaae,Han maa Din Id betrygge,Hvis den skal fremad gaae;De Smertesskrig, der stigeMed Trods fra Jordens Søn,De naae ei Himlens Rige,Det vindes kun ved Bøn.O Fader, i Din Naade,Du veier og Du veed,Hvad der os er til Baade,Og skjenker Hjertet Fred,Dit Maal Du aldrig feilerI Himlen, som paa Jord,Sig Kraft og Troskab speilerI hvert af Herrens Ord.Hvor sig hans Aasyn vender,Der klinger Livets Sang,Hans Øie Haabet tænder,Hans Gang er Lysets Gang,Ham standser ingen Snare,Hans Arbeid hviler ei,Naar Troens kjække SkareHan viser Frelsens Vei.Om alle Djeevlens Hære,Til Kamp mod ham stod frem,Det vilde let ham væreTil Støv at knuse dem,Hans Blik kan Ingen blinde,Og hvad han har bestemt,Det skal Du vist befinde,Det vorder aldrig glemt.Saa haab, Du arme Hjerte,Vær freidig og fat Mod,Og læg Din tunge SmerteVed Herrens stærke Fod;Lad Du kun Taalmod raade,Husk, hvad Din Frelser led,Saa bøier Gud i NaadeSit Aasyn til Dig ned!Dog tidt det ogsaa hænder,Skjøndt han Dig elsker ømt,At fra Din Nød han venderSit Øie bort paa Skrømt,Det bør Dig ei bedrøve,Det er hans vante Viis,Da vil han kun Dig prøveMed Smertens tunge Riis.Men naar han mon fornemmeAt trofast er Din Hu,Da skal Din Sorg han tæmmeNaar mindst det venter Du;Da skal han selv borttageDen Byrde tung og svar,Som Du i Smertens DageMed Taalmod baaret har.Vel den, som tro blev fundenI Sandhed, Kraft og Aand,Han er til Himlen bundenVed Herrens stærke Haand;Han finder Landet atter,Hvor Livets Palmer staae,Og Troens Engel glatterHver Steen, han træder paa.O Herre, Du som venderTil Liv den bittre Død,Styrk mine svage Hænder,Og end min Harm og Nød;Skjenk mig Din milde Pleie,Og led mig fast og tro,Da skal jeg see de Veie,Hvor Lysets Engle boe.