En Oldings Afsked
Et pantheistisk Livsbillede; frit omarbeidet efter L. Schefer
Et pantheistisk Livsbillede; frit omarbeidet efter L. Schefer
Jeg løser Eder nu
Af min Tjeneste
I hellige Aander i den store Natur!
I har stedse tjent mig troe;
— Som en Moder tjener sit Barn.
Tause, glade
Døe I selv med mig
Saaledes, som I kunne døe,
I Evigunge,
Der hvert Øieblik
Hengive Jer som Offere,
Men Eders Død er kun en stedse gjentagen
Hellig Forvandling.
Alt, hvad jeg eied,
Og hvad jeg var,
Er Eders,
Og det opløser sig nu
I een eneste Taare.
— Bestandig opsteg Solen
Og sænked sig igjen
Til rette Tid,
Og Maanen kom til rette Tid,
Og Søvnen
Bestandig i det rette mødige Øieblik.
Til rette Tid
Stod den unge Jomfru der,
Som gaves mig til Hustru;
Til rette Tid
Laae Barnet i hendes Skjød;
Til rette Tid modnedes Jordbærret
Og Kirsebærret,
Og den svulmende Drue.
Til rette Tid
Blev mit første Hovedhaar hvidt;
Til rette Tid,
Efter Eders vise Beslutning,
Døde min Hustru,
Skjøndt min Lovsang her
Smelter i Graad.
Værer da takkede
For Alt, hvad I gav og hvad I tog,
Med tusinde Taarer!
— Til rette Tid
Vil I snart forvandle
Og Eder med mig,
Værer da løsbundne
Fra min Tjeneste!
Jeg tager Intet med
Uden min egen Skygge