Naar Sneens Lilier dække Marken ene,
Sneehvide Lilie, da jeg mindes dig;
Naar Vinden gynger paa de smekkre Grene,
Jeg Smekkertbøielige, mindes dig.
Naar Bække blaae mod Sommerstranden rinde,
Du aldrig standsede, jeg mindes dig,
Naar lette Bølger dybt i Havet svinde,
Du Letforsvindende, jeg mindes dig.
Naar mørke Taageslør paa Bierget skride,
Du Mørktbeslørede, jeg mindes dig,
Naar fierne Stierner over Himlen glide,
Du fiernt Fortryllende, jeg mindes dig.
Naar Morgenrøden over Havet svæver,
Du Yndigtrødmende, jeg mindes dig,
Og naar sig Maanen over Skyen hæver,
Du gaadefulde Lys, jeg mindes dig.
Naar giennem Dalen Foraarsvinden iler,
O Længselvækkende, jeg mindes dig,
Og naar den sorte Nat paa Fieldet hviler,
Du Drømmefødende, jeg mindes dig.