Vaagn op til Fryd,
mens Kraft og Ungdom parre sig.
Hør! Glassets Lyd
fra Mismod kalder dig.
Af kjærlig Haand et Nu vi fik:
for godt til Sorg er Livets Øieblik.
Vær ingen Træl
for at opdynge gyldent Muld;
en ædel Sjæl
fordærves tidt af Guld;
for Armods Trang ei Skrinet luk,
og Hjertet ei for Kummers dybe Suk.
Foragt et Navn,
for hvilket Smiger knæler ned;
stift ærligt Gavn,
og smiil og spøg derved.
Daa brugte Dag, i venlig Favn,
skal du ved Kys belee det golde Navn.
Ei Guld og Navn
bortkyse mørke Timers Nag:
men Fryd og Gavn
gjør Nat til klare Dag;
selv naar din Grav oplukker sig,
skal Gavn og Fryd velsigne den for dig.
Saa kom da her,
og hvil fra Gjerning Krop og Sjæl.
Kom, klink Enhver,
som bruger Livet vel!
Kom ofte glad herhid igjen,
og skyldfri Leeg skal møde Glædens Ven!
Haste.