Vaagn op til Fryd,
mens Kraft og Ungdom parre sig!
Hør! Glassets Lyd
fra Mismod kalder dig.
Af kjerlig Haandet Nu vi fik;
for godt til Sorg er Livets Øieblik.
Vær ingen Træl
for at opdynge gyldent Muld!
en ædel Sjel
fordærves tit af Guld.
for Armods Trang ei Skrinet luk,
og Hjertet ei for Kummers dybe Suk!
Foragt et Navn,
for hvilket Smiger knæler ned!
stift Ærligt Gavn,
og smiil og spøg derved!
Paa brugte Dag, i venlig Favn,
skal du ved Kys belee det golde Navn.
Ei Guld og Navn
bortkyse mørke Timers Nag;
men Fryd og Gavn
gjør Nat til klare Dag.
Selv naar din Grav oplukker sig,
skal Gavn og Fryd velsigne den for dig.
Saa kom da her,
og hvil fra Gjerning Krop og Sjel!
Kom! klink Enhver,
som bruger Livet Vel!
Kom ofte glad herhid igjen,
og skyldfri Leeg skal møde Glædens Ven!