Sangen toner, Druen blinker,
Spøg neddysser Veemods Lyd,
Venskabs unge Seraph vinker
os til festlig Sang om Fryd:
:|: kom da Glæde fra det Høie!
bland din Vellyd i vor Sang!
straal af blide Skjønnes Øie,
lyd i fulde Bægres Klang! :|:
Naar vor Fod paa Roser vanker,
gjennem Velstands Eden hen;
naar vi Haabets Frugt opsanker
med Forstand at nyde den,
:|: kom da Glæde fra det Høie,
at vi skjønne, hvad vi fik,
og erkjendtlig os fornøie
over Livets Øieblik! :|:
Naar vor Skjebnes Himmel graaner,
naar dens Tordner ned os slaae,
og naar Haabets Glimt hendaaner,
det vi bange stirred’ paa,
:|: kom da, Glæde! fra det Høie,
at vor Kummer flygter bort;
at vi mindes i vor Møie,
disse Dages Qval er kort! :|:
Naar vor Aftenstund indbryder,
og vor Puls almægtig slaaer,
naar vor Løn for Daad og Dyder
os ved Livets Grændse naaer,
:|: kom da, Glæde! fra det høie,
før os Kampen let forbi!
Smiil end fra vort brustne Øie,
nar det evigt lukkes i! :|:
Sangen toner, Druen blinker,
Spøg neddysser Veemods Lyd,
Venskabs unge Seraph vinker
os til festlig Sang om Fryd.
:|: kom da, Glæde! fra det høie,
bland din Vellyd i vor Sang!
Straal af blide Skjønnes Øie,
lyd i fulde Bægres Klang! :|: