Livet er tit ved et Blomsterbed lignet;
mange slags Urter i Bedet der groe;
Himlen for os har dem Alle velsignet
lige fra Vuggen til sildigste Ro.
Ungdom og Uskyld og Skjønhed omringe
Livets saa yndigt frembrydende Dag;
see, hvor de herlige Roser udspringe!
Pluk dem og nyd dem, før Aldren gjør svag!
Elskov har Fryd og en frydelig Smerte;
Ynglingen mødes af Pigen saa bold;
see, det er Myrthen, som tryller vort Hierte;
nyd den, før Alderens Viisdom gjør kold!
Salig, hvem Gud i sin Miskund har givet
een, ikkun een, men en redelig Ven!
Evighedsblomsten forskjønner ham Livet;
Held ham,! i Himlen den spirer igjen!
Brødre! saa listigt de Blomster jo smile;
o! vi vil plukke hver Blomst i vort Beed!
da skal vi let i Cypresduft hvile,
naar vore Sandser sig lægge til Fred.