Efter Mulm og mange Nætter, efter Vintren kommer Vaaren
solskinsblaa med lange Dage, som den kom saa mangen Gang.
Men for første Gang jeg mindes, kommer i dens Følge Taaren —
Hvem var det, som Solen hilste? Og for hvem mon Lærken sang?
Var det fordum mig, det gældte, ved jeg nu, det gælder andre,
og endskønt jeg ej forstaar det, er det saa alligevel.
Sol der er paa alle Veje, ogsaa der, hvor jeg skal vandre —
men den daler. Luften kølnes. Der er ikkun kort til Kvæld.