Mit Hjærte er dybt bedrøvet,
men Majen lyser af Vaar.
Lænet til Linden oppe
paa den gamle Bastion jeg staar.
Stadsgraven flyder dybt nede
rolig og blaa. Der ror
en Dreng i en Baad. Han fløjter,
mens han passer sin Medesnor.
Hinsides viser sig venligt
i broget Lilleputskær
Lysthuse, Mennesker, Haver
og Okser, Enge og Træ’r.
Pigerne leger i Græsset
imellem det blegede Tøj.
Et Møllehjul strør Diamantstøv —
jeg hører den fjærne Støj.
Ved Taarnet, graat og gammelt,
et Skilderhus der staar.
Op og ned i sin røde
Kjole Soldaten gaar.
Han leger med Bøssen, der blinker
i Straalernes røde Veld.
Han præsenterer, skuldrer —
Gud give, han skød mig ihjel.