Der falder en Stjærne fra Himlen,
et højt og funklende Skud,
og det er Elskovsstjærnen,
den Stjærne, jeg ser gaa ud.
Der falder fra Æbletræet,
i Mængde, Blomst og Blad.
Saa kommer de drillende Vinde
og splitter de faldne ad.
Der synger en Svane i Dammen,
den sejler fra Bred mod Bred,
og med stedse synkende Stemme
dykker i Dybet den ned.
Der er saa mørkt og stille,
hverken Blomst eller Blad igen,
Stjærnen er hvislende smuldret
og Svanens Sang døet hen.