Ved Aakandesøen laa jeg,
mens Timerne stille stod,
med Skyggen omkring mit Hoved
og Solen ved min Fod.
Og Støv havde hvid mig malet
og Vejene gjort mig træt,
og Skoven havde mig svalet
med Løvets Aandedræt.
Og er jeg træt, saa bær mig,
Du kølige Moder Jord.
Jeg ligger jo ganske stille,
og paa mig selv jeg tror.