Foraarsbløder! Bondejord!
Pil i Spring til alle Sider!
Straatagshuse! Skalægflor!
Vaade Gange! Hvedejord!
Dagen lider, Mosset gror,
hjem jeg ser mod fjærne Tider.
Foraarsbløder! Bondejord!
Pil i Spring til alle Sider!
Barndomsbolig! Hvide Hus!
Guldregntræ og blaa Syrener!
Aabne Døre! Sommersus!
Svundne Dage! Gamle Hus!
Mangt et Minde sank i Grus,
I mig med mig selv forener,
Barndomsbolig! Hvide Hus!
Guldregntræ og blaa Syrener!
Tavse Agre! Bladeflugt!
Høstligdybe, mørke Damme!
Vognhjulsfurer! Graavejrsfugt!
Kronesvajen! Skyers Flugt!
Høster Manden Markens Frugt,
svinder Somren med det samme.
Tavse Agre! Bladeflugt!
Høstligdybe, mørke Damme!
Andre Stier, anden Vej —
Tanken til det gamle vandrer.
Ærenpris! Forglemmigej!
Blaaner I paany min Vej?
En jeg ser gaa foran mig —
det er ham, som alt forandrer.
Smalle Stier! Lange Vej!
Stille hjem ad jer jeg vandrer.