Den Del af dig, som Verdens Blik har set,
i den kan Tanken ingen Mangler finde;
hver sanddru Tunge giver dig din Ret,
den nægtes dig end ikke af din Fjende.
Med ydre Ros enhver dit Ydre kroner;
men disse Tunger, som dig intet nægter,
kuldkaster denne Ros i andre Toner,
naar dybere de gaar, end Øjet mægter.
De vil din Sjæleskønhed se og gætte
den af din Daad og Færd med Gisnings-Kunst;
saa komme deres Tanker plumpt og plette
din fagre Blomst med hæslig Ukrudtsdunst:
Men til din Dult din Skønhed ikke svarer,
fordi du nidkær ej dit Ry bevarer.